TØNDER: En privat virksomhed stod efter en konkurrenceudsættelse af Tønders rengøring til at overtage arbejdet i Skærbæk-området, men nu har virksomheden trukket sig. De kommunalt ansatte rengøringsfolk skal dermed fortsat stå for rengøringen på alle skoler, daginstitutioner, biblioteker mm. i Tønder Kommune - også i Skærbæk-området.
Efter konkurrenceudsættelse af rengøringsopgaven var der ellers lagt op til at overdrage rengøringen i Skærbæk-distriktet til den private virksomhed rengoering.com, der afgav det samlede set mest fordelagtige tilbud på opgaven i dette område. Men efterfølgende har rengoering.com altså meddelt Tønder Kommune, at virksomheden trækker sig. Med henvisning til interne forhold ser virksomheden sig ikke i stand til at kunne løse opgaven forsvarligt. Det gælder både i forhold til økonomi og driftssikkerhed.
- Det er ærgerligt, at en virksomhed, vi mente at have en aftale med, springer fra så kort før målstregen. Til gengæld glæder jeg mig på vores medarbejderes vegne over, at de kan beholde opgaven. Med konkurrenceudsættelsen har vi fået afdækket markedet, og medarbejderne har dokumenteret, at de er konkurrencedygtige. Det er jeg naturligvis meget tilfreds med, og medarbejderne kan med god grund være stolte, siger borgmester Laurids Rudebeck (V).
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.