
Indenfor de næste 50-100 år forventes vandstanden langs Ebeltofts kyst at stige ca. 2 meter. Syddjurs Kommune har derfor udskrevet en konkurrence om en ny udviklingsplan for Ebeltofts kystnære arealer.
Målet med planen er, at den skal sikre byen mod det stigende havvand og bidrage til at Ebeltoft bliver en moderne søkøbsstad, ved at gøre kystsikringen til en integreret del af Ebeltofts møde med havet.
Som opstart på projektet har Syddjurs Kommune afviklet en prækvalifikation, hvor interesserede arkitektfirmaer og arkitektteams har kunne melde sig for at blive udvalgt til den endelige konkurrence. Kommunen har modtaget en større mængde kvalificerede ansøgninger og har udvalgt tre til det videre forløb, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
De tre udvalgte arkitektteams som indgår i den endelige konkurrence er:
- BOGL med Rambøll og Norrøn som underrådgivere og konsulenter
- Det Blå med Vandkunsten, Bactocon, Henry Jensen, Raw Mobility, Pasgaard og Hele Landet som underrådgivere og konsulenter
- LYTT med Holcher Norberg, Niras som underrådgivere og konsulenter
Projektets styregruppe har udvalgt tre arkitektteams. I deres vurdering har styregruppen lagt vægt på ansøgernes motivation og forståelse for opgaven i forhold til konkurrencens formål, og at teamet kan tilbyde tværfaglighed, erfaring og kompetencer og har dokumenteret erfaring og kompetencer fra lignende projekter.
Formand for Erhvervs- og planudvalget Kasper Kolstrup Møller (K) i Syddjurs Kommune glæder sig over den store interesse, der har været for konkurrencen og de forslag, der er kommet.
- Jeg er meget imponeret og glad for, at så mange spændende firmaer har vist, at de gerne vil arbejde med at udvikle Ebeltoft, så vi fremover kan klimasikre vores store havnefront. Det er et yderst interessant projekt, som jeg ser frem til udviklingen af.
Nu har de tre arkitektteams fem måneder til at udarbejde et tilbud på en fysisk-strategisk udviklingsplan for kystsikringen af Ebeltoft.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.