LYNGBY-Taarbæk: Lyngby-Taarbæk Kommune og Realdania har udvalgt tre teams til at give hver deres bud på en samlet udviklingsplan for Kongens Lyngby Centrum. I løbet af vinteren skal de tre hold konkurrere om at lave det bedste oplæg til en udviklingsplan for centrum. Det bedste bud udpeges i foråret 2022, hvor arbejdet med den endelige udviklingsplan kan begynde.
De tre teams, som kommunen og Realdania har peget på, er ledet af henholdsvis Lytt Architecture, Tegnestuen Vandkunsten og SLA. Lytt har Jaja Architects, Fremforsk, Niras og Center for Fremtidsforskning med på holdet. Vandkunsten får støtte af Marianne Levinsen Landskab, Via Trafik og Living Cities, mens SLAs team består af Transform, Valentin Trafikplanlægning, Dines Jørgensen og Pej Gruppen.
De tre udvalgte teams har erfaring fra lignende projekter, hvor udviklingstendenser, byudvikling og parkering skal tænkes ind i opgaven. Samtidig skal holdene kunne tænke byrum og infrastruktur sammen. De tre hold skal arbejde med afsæt i den vision, som blev vedtaget politisk i juni 2021.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.