Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har onsdag fremsat et lovforslag, som åbner for, at kommunerne som led i en treårig forsøgsordning kan ansætte tryghedsvagter.
I 2020 blev lovforslaget udskudt af daværende justitsminister Nick Hækkerup (S), fordi det ikke er lykkedes politikerne at nå til enighed om forsøgsordningen, der skal give kommunerne mulighed for blandt andet at indsætte tryghedsvagter til at opretholde ro og orden i byerne.
Det var på trods af, at et bredt politisk flertal ønskede at etablere en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter. Det var i forbindelse med flerårsaftalen for politiet og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023, som Venstre ikke er en del af.
I efteråret sendte den forrige regering forslaget i høring, men med den nuværende SVM-regering fremsættes det altså påny.
- Jeg er glad for, at tryghedsvagterne nu er kommet et stort skridt nærmere. Jeg er overbevist om, at uniformerede tryghedsvagter, som kan hjælpe politiet med at holde ro og orden, vil hjælpe med at øge trygheden lokalt. Det handler i bund og grund om, at vi skal have flere ansvarlige voksne i det offentlige rum. Jeg håber, at forsøgsordningen vil blive taget godt imod af landets kommuner, som nu får et nyt værktøj i deres arbejde med at skabe tryghed for borgerne, siger justitsministeren.
Kommune-ide
Idéen kom på bordet, efter at flere kommuner havde udtrykt interesse for private vagtværn. Det var blandt andre den daværende konservative borgmester i Gentofte, Hans Toft, der ønskede værktøjer til at komme de mange indbrudstyve i kommunen til livs.
Det er deres tilstedeværelse og ekstra "øjne og ører", som skal være med til at sikre trygheden.
Desuden kan de bede personer stoppe forstyrrende adfærd og ved hjælp af kameraer dokumentere forstyrrelser eller strafbare forhold, så optagelserne kan blive overdraget til politiet.
Den foreslåede forsøgsordning vil løbe i tre år fra 1. juli 2023 til 1. juli 2026.
ritzau/cwa
Red: Sidste afsnit tilføjet kl. 15.30
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
