I 2017 fangede registersamkøringen svindel med barselsdagpenge til en værdi af 4,9 mio. kr., viser tal fra Udbetaling Danmark. I 2016 var tallet 1,5 mio. kr., skriver DR Nyheder. Udbetaling Danmark kan afsløre svindlen med barselsdagpenge via fiktive ansættelser ved at sammenkøre registerdata.
Det sker med blandt andet oplysninger fra kommunernes system KMD-sag, cpr-registret og boligoplysninger fra Bygning- og Boligregistret (BBR). Det betyder også, at borgeres oplysninger behandles i computerprogrammer, der er programmeret til at undersøge eventuelt snyd.
- Du kan oprette en dansk virksomhed et sted i Europa med et par museklik, og så er det meget nemt at lave en fiktiv ansættelse og dermed blive berettiget til barselsdagpenge - og 200.000 kr, forklarer Annika Jacobsen, der er afdelingsleder hos Udbetaling Danmark til DR Nyheder.
Sammenkøring af registerdata er et omdiskuteret redskab i det offentliges arbejde for at afsløre socialt snyd. I august sidste år trak beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) for eksempel et forslag om at overvåge borgeres elforbrug tilbage. Et forslag, der ellers så ud til at føre til en politisk aftale, der blandt andet skulle udvide netop Udbetaling Danmarks beføjelser i forhold til at samkøre registre og data.
Han endte med at udtale, at 'indsatsen mod snyd ikke må betyde, at vi begynder at overvåge borgere'. Til gengæld stemte Folketinget i december et forslag om at kommuner må samkøre registre for at afsløre boligsnyd igennem. Det betyder blandt andet, at kommuner har fået ret til at sammenholde cpr-registret, Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR) og Bygnings- og Boligregistret (BBR).
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.