Udbud på ældreområdet kan – måske – betale sig

Kommunerne udbyder opgaver som ældremad, hjemmepleje og drift af plejecentre til private. De undersøgelser, der findes, viser generelt, at opgaverne enten bliver løst billigere eller til samme pris som før udbuddet. Men resultaterne skal tages med et stort gran salt. Det viser en gennemgang fra KORA af de eksisterende undersøgelser på området.

- Den eksisterende viden er så sparsom og usikker, at det faktisk er umuligt at give et tydeligt og generelt svar på, om det kan betale sig at konkurrenceudsætte på ældreområdet, siger programleder i KORA, Nicolai Kristensen, som står bag gennemgangen.

Generelt er udbudsområdet meget vanskeligt at evaluere og måle effekter på. Så når man skal måle, om en kommune har fået bedre eller billigere hjemmehjælp efter et udbud, er der en række væsentlige forbehold, der gør det svært at måle den reelle effekt.

- Problemet er, at vi ikke ved, hvordan pris og kvalitet af hjemmehjælpen ville have været, hvis den pågældende kommune ikke havde udbudt hjemmehjælpen i konkurrence, siger Nicolai Kristensen.

Mange forbehold
Der er flere grunde til, at effektanalyser på dette felt er vanskelige. For eksempel:

• Var der behov for nye investeringer, hvis kommunen skulle fortsætte som eneudbyder?
• Blev principperne for visitation eller afregning ændret i forbindelse med udbuddet?
• Omfatter udbuddet alle de tidligere kommunale opgaver, eller udfører kommunen stadig visse specielle opgaver, fx pasning af demente og aften- og natholdsarbejde?
• Løser kommunen sociale opgaver, fx aktivering af ledige, som den private ikke gør?

Det er også en udfordring, at kvaliteten er meget svær at måle og sjældent indgår i effektevalueringerne. Og de positive effekter, man finder, er ofte 'lavthængende frugter'.

- Kommunen vælger typisk at sende opgaver i udbud, hvor den på forhånd tror, at den kan hente en besparelse. Dermed er der jo en stor chance for at få en positiv effekt af et udbud. Men disse positive effekter kan ikke forventes at gælde generelt, siger Nicolai Kristensen.

Hvis man trods forbeholdene ser på resultaterne i de danske evalueringer, der findes, viser de stort set alle sammen, at opgaverne bliver løst billigere eller til samme pris efter udbuddet. I nogle tilfælde er besparelsen kun på 1-3 pct, men i flere tilfælde er der besparelser på 25-30 pct. De store besparelser ses især på levering af ældremad.

Det ses også ofte, at de kommunale udbydere ændrer adfærd og bliver mere konkurrencedygtige, når de skal indgå i et udbud. Det er altså snarere konkurrenceudsættelsen i sig selv, der kan føre til effektiviseringer, end det er en privat eller kommunal udbyder, der løser opgaven.

Læs hele gennemgangen her