Fra januar til september i år indkøbte regionerne lægemidler via Amgros for omkring 6,4 mia. kr. Det betyder, at udgifterne til hospitalslægemidler er steget med cirka 88 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år. Det svarer til, at udgifterne til hospitalslægemidler er steget med 1,4 pct. i årets tre første kvartaler samlet set. Det oplyser Amgros i en pressemeddelelse.
Ser man på udviklingen kvartal for kvartal, er der tale om en let stigning i udgifterne – svarende til 0,4 pct. i første kvartal, 1,2 pct. i andet kvartal og 2, 4 pct. i tredje kvartal – set i forhold til samme kvartal sidste år.
Ser vi på udgifterne over de seneste 12 måneder, ligger de på cirka 9,4 mia. kr. og er dermed steget med 1,9 procent. Samtidig stiger forbruget i mængder (Definerede Døgn Doser) lidt mere end udgifterne. Det indikerer et let faldende prisniveau, som også ses ved, at prisen pr. indkøbt DDD falder, både år til dato og set over de seneste 12 måneder.
Årsagen til stigningen skal bl.a. findes i en stigning i udgifterne til de lægemidler, hospitalerne bruger til at behandle patienter med infektionssygdomme. De er år til dato steget med cirka 75 mio. kr. Det skyldes primært indkøb af lægemidler til at behandle Covid-19.
Større rabat
Ifølge Amgros er det en god forretning, at selskabet står får regionernes medicin indkøb, således har selskabet i forbindelse med udbud eller forhandling opnået en rabat, der totalt set ligger på 45,8 pct. i perioden januar-september 2022. Det betyder, at de priser, sygehusapotekerne køber lægemidler ind til, ligger 45,8 pct. under de gældende listepriser (AIP – Apotekets IndkøbsPris).
Betragter vi rabatten over de seneste 12 måneder, ligger rabatprocenten på knapt 45 pct. Det er en stigning på godt tre procentpoint i forhold til de forrige 12 måneder, hvor den lå på knapt 42 procent. I kroner udgør den samlede besparelse over de seneste 12 måneder næsten 7,7 mia. kr.
Hele Amgros’ Markedsovervågning for 3. kvartal 2022 kan læses her.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.