Udland og det private skal hjælpe hospitalskø

Det hårdtprøvede sundhedsvæsen kan snart se frem til en hjælpende hånd. Inden for de kommende uger ventes en aftale om en milliardstor akutpakke, som skal hjælpe med at nedbringe de lange ventelister. Ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) er en del af regeringens løsning blandt andet flere udenlandske læger og sygeplejersker.

- Vi vil sætte tempo på sagsbehandlingen, når dygtige læger og sygeplejersker fra andre lande vil hertil og give en hånd, sagde hun fredag på et pressemøde.

Det skal blandt andet gøres ved at tilføje flere midler til sagsbehandlingen, lette bureaukratiet og ensrette sprogkravene for sygeplejerskerne.

Sundhedsvæsenet slås blandt andet med behandlingsefterslæb efter corona. En strejke fra sygeplejerskerne undervejs gjorde ikke situationen bedre.

I januar slog et eftersyn så fast, at det står værre til i sundhedsvæsenet end ventet. Der er lange ventetider og et stort fald i produktiviteten.

Privathospitaler nøgle til kortere ventetider

Det er ifølge Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, vigtigt med et opgør mod unødigt bureaukrati. For der mangler arbejdskraft i stor stil.

- Derfor er det nødvendigt at rydde op i bureaukrati og fjerne de grotesk lange ventetider for udenlandsk uddannede læger, siger hun i en skriftlig kommentar.

Foruden udenlandske sygeplejersker og læger fremhæver ministeren også privathospitalerne som en nøgle til at få nedbragt ventelisterne. De skal fortsat spille en vigtig rolle, og hun er også åben for, at de foretager flere højt specialiserede operationer end i dag. For det forventer Løhde dog en mængderabat, når flere sendes over til dem:

- Det handler om at få mest mulig sundhed for pengene. Det er en aftale, hvor vi siger, det er noget for noget, lød det på pressemødet.

Når det kommer til de højtspecialiserede behandlinger, er det ifølge Camilla Rathcke fra Lægeforeningen vigtigt at have kvaliteten for øje.

- Hvis operationer spredes på for mange steder, er der risiko for, at kvaliteten mindskes. Det må ikke ske, siger hun i en skriftlig kommentar.

Hun påpeger samtidig, at der er risiko for, at den højtspecialiseret behandling i det offentlige kan miste fodfæste, hvis specialister rykker til det private. Netop risikoen for, at arbejdskraft rykker videre, er ifølge regionerne, som forhandler med regeringen om pakken, vigtig at have for øje.

- Vi er glade for, at det private tager flere patienter. Der er der brug for i en periode, hvor vi har brug for at få ventelisterne ned. Men det skal ske på en måde, så vi sikrer, at den samlede kapacitet bliver større og ikke mindre, siger Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioner.

To milliarder afsat

Den tredje ting, som Sophie Løhde fredag fremhævede, var, at arbejdet skal tilrettelægges på en anden måde, så der er mere tid til det patientnære.

Det kan blandt andet betyde, at administrativt arbejde begrænses, og at for eksempel forskere i en periode skal prioritere det kliniske arbejde. Hos landets sygeplejersker ser man ikke mange lyspunkter i akutpakken.

Formand i Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen havde håbet på en plan, så der blev passet på de sygeplejersker, der allerede arbejder i det offentlige, og der blev tiltrukket flere.

- Men det er svært at se, at regeringen vil gøre noget for dem, der allerede er ansat - andet end at de kan tjene mere, hvis de vil arbejde mere, siger hun i en skriftlig kommentar.

Regeringen har afsat to milliarder kroner til akutpakken i perioden 2022-2024. Foruden regionerne forhandles dele af aftalen med Kommunernes Landsforening og Sundhed Danmark, der repræsenterer privathospitalerne.

/ritzau/