
Den konkurstruede ambulanceoperatør Bios var blandt de interesserede, da Region Sjælland sidst havde sin ambulancekørsel i udbud. I stedet vandt Bios Syddanmark og trak følehornene til sig på Sjælland, men alene det at Bios viste interesse var medvirkende til at Region Sjælland fik 'et godt tilbud fra Falck', siger regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) til dagbladet Børsen.
Stenbæk, der også er næstformand i Danske Regioner, begræder af samme årsag udsigten til monopolagtige tilstande på ambulanceområdet, og også andre regioner følger Bios' vej til undergangen med ærgrelse.
- Jeg håber stadig at vi kan komme i en situation hvor der er mere end én privat udbyder på ambulanceområdet, siger Jens Stenbæk til Børsen, men tilføjer at 'det bliver sværere og sværere at tro på det'.
I Region Syddanmark er regionsrådsformand Stephanie Lose (V) klar til at overtage ambulancedriften. Hun mener ikke, det kommer til at give markante udgifter for borgerne, siger hun til TV Syd.
- Jeg ser det på den måde, at der selvfølgelig vil være nogle omkostninger forbundet med skiftet, men en del af de krav regionen har mod Bios, er dækket af den bankgaranti som vi har. Og derudover kan regionen så drive ambulancerne videre til det, som er nettoudgiften, siger hun.
Hun henviser til udsigten til manglende konkurrence som begrundelse for ikke at sende ambulancedriften i nyt udbud:
- Nu er der jo for det første ikke mange andre selskaber end Falck, udover Responce der er ejet af Falck. Det er sandsynligt, at mange udenlandske bydere, der måske kunne være interesserede, vil tænke, at det godt kunne være svært set i lyset af den historie, der har været med Bios, siger regionsrådsformand Stephanie Lose til TV Syd.
Regionsråd Syddanmark mødes ekstraordinært som sagen tirsdag eftermiddag.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.