FREDERIKSBERG: I kommunen er der stor uenighed om den nye Flintholm Svømmehal på Frederiksberg. Den er alt for dyr at bruge, og alle skal have mulighed for at benytte den nye svømmehal, lyder det fra Sine Heltberg (S), socialdemokratisk kommunalbestyrelsesmedlem og rådmand. Det skriver TV2 Lorry.
I den nye svømmehal er priserne fordoblet i forhold til priserne i kommunens gamle svømmehal, hvor priserne for barn og voksen er henholdsvis 20 og 43 kr. I den nye svømmehal stiger priserne endnu mere i weekenden. Socialdemokratiet foreslår at skære prisen ned på billetterne, men det bliver kraftigt afvist af viceborgmester Morten Jung (K). Han mener ikke, at det er muligt at sætte priserne længere ned, da man betaler for, hvad man får i den nye svømmehal.
Han mener, at Socialdemokratiet løber fra den aftale, de var med til at indgå, da pengene skulle findes til svømmehallen. Svømmehallen er et resultat af et såkaldt OPS (offentlig-privat-samarbejde) mellem kommunen og virksomheden Gribskov Gruppen, der har overtaget driften af hallen trods store underskud og negativ egenkapital. Sine Heltberg påpeger, at der aldrig fra socialdemokratisk side har været interesse i at privatisere svømmehallen. Morten Jung understreger, at samarbejdet allerede er ved at nå smertegrænsen for Gribskov Gruppen økonomisk, og at virksomheden derfor ikke kan presses yderligere.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.