NORDJYLLAND: NordVirk, der er en nordjysk virksomhed for mennesker med autismespektrumforstyrrelser, har indgået et samarbejde med den danske it-virksomhed KMD om at puste nyt liv i deres brugte pc'ere. Nordvirk har de seneste måneder fået i alt 250 pc'ere fra KMD. De bliver efterfølgende skilt ad, opgraderet og solgt af autistiske unge. Det fortæller KMD.
Donationen en forlængelse af det arbejde, der er blevet gjort med bl.a. Specialisterne - et anden virksomhed med fokus på at skabe en meningsfyldt hverdag for unge med autismeforstyrrelser.
- Vi har gennem flere år benyttet Specialisterne til forskellige opgaver i KMD samtidig med, at vi har ageret praktiksted for flere unge med autismeforstyrrelser. Derfor var det oplagt for os at indgå en aftale med NordVirk om leverance af ældre pc'ere, siger Mikkel Klausen, CSR-chef i KMD.
NordVirk er et projekt, som skal fremme mennesker med autismespektrumforstyrrelsers mulighed for at opnå beskæftigelse på arbejdsmarkedet. NordVirk arbejder på at blive en selvstændig socialøkonomisk virksomhed pr. 1. januar 2013.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.