FURESØ: Der var ikke stor konkurrence for at overtage affaldsindsamlingen i Furesø Kommune. Således kom der ved et EU-udbud, som er blevet gennemført i løbet af sommeren kun kommet et udbud på opgaven.
Det tilbud kom fra Urbaser, og da tilbuddet lever fuldt op til kommunens krav og ønsker til kvalitet, service og miljø, og prisen ligger inden for rammerne af de aktuelle og forventede indsamlingsomkostninger, har kommunen besluttet at tildele Urbaser opgaven med start fra 1. januar 2025, som løber til og med 2030. Det oplyser kommunen i en meddelelse.
"Furesø Byråd har gennem længere tid ønsket, at affaldsindsamlingen udbydes, hvilket der ikke var udsigt til i Indsamling på Tværs I/S (IPT). Derfor og ud fra et ønske om sikkerhed for at kunne bevare kundeservice mm. i Vestforbrænding har kommunen valgt at træde ud af de kommunale selskaber IPT og Ressourceindsamling A/S og udbudt affaldsindsamlingen," lyder det i meddelelsen.
Kommunens samarbejde med Ballerup, Albertslund, Ishøj og Vallensbæk Kommuner om selskaberne, Indsamling på Tværs I/S og Ressourceindsamling A/S fortsætter til og med den 31. december 2024.
Urbaser A/S varetager indsamlingsopgaver for en række danske kommuner, bl.a. Brøndby, Lyngby-Taarbæk, Frederikssund, Herlev og Glostrup.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.