AARHUS: Systemet, der bliver kaldt Kura, skulle egentlig effektivisere behandlingen af ansøgninger om kommunal hjælp som rengøring og personlig pleje - men det er gået lige omvendt. Antallet af ældre, der venter på svar på deres ansøgning, er nemlig fordoblet siden september. Det skriver TV2 Østjylland.
It-systemet er udviklet undervejs af implementeringen, hvilket betyder, at det ikke har været et system, der har været færdigudviklet, da det blev taget i brug - og det har skabt udfordringer, lyder det fra Morten Ilsøe, områdechef ved Ældreplejen i kommunen. Aktuelt venter mere end 600 ældre i Aarhus på en vurdering fra en borgerkonsulent, om de kan få hjælp til alt fra bad til rengøring i eget hjem. Det er en venteliste, der vokser, og det skaber problemer.
- Så er vi nødt til at skabe nogle skarpe prioriteringer i forhold til, hvilke borgere der har mest brug for vores hjælp. Og der er det så, at vi vælger at nedprioritere de sager, hvor der er tale om borgere, der er relativt selvhjulpne stadigvæk, og som kun har brug for praktisk hjælp for eksempel rengøring. Lige nu er det ikke, fordi vi bringer ventesagerne rigtig meget ned, så det kræver helt sikkert, at der kommer ind og bliver lavet en målrettet prioriteret indsats, siger Morten Ilsø.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.