For at blive opstillingsberettiget til Folketinget skal man som nyt parti indsamle over 20.000 vælgererklæringer. Nu bliver reglerne for indsamling af vælgererklæringer tilpasset, så man fremover kan indsamle erklæringerne digitalt, oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Alle Folketingets partier har tilsluttet sig at modernisere indsamlingen af vælgererklæringer. De nuværende regler er senest blevet ændret i 1989 og tager derfor ikke højde for den digitale udvikling. Nu er det aftalt, at lovgivningen ændres, så indsamling af vælgererklæringer kan ske digitalt, fx ved, at den enkelte vælger får mulighed for at skrive under på en vælgererklæring digitalt ved brug af Nem-ID.
De nye regler for indsamling af vælgererklæringer gør det lettere for nye partier at stille op til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Systemet skal leve op til de krav, der er i lovgivningen om persondata, og det vil blive sikret, at de digitale oplysninger bliver opbevaret forsvarligt og slettet, når perioden for godkendelse af et parti er udløbet.
Det vil også blive sikret, at de vælgere, som ikke er i stand til at anvende det nye IT-system til indsamling af vælgererklæringer, fortsat kan afgive en vælgererklæring på anden vis.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.