Vagter i uniform skal skabe tryghed i områder plaget af indbrud, uro eller utryghed. Sådan lyder et forslag fra regeringen, der fra sommeren 2023 og tre år frem i en forsøgsordning vil give kommunerne mulighed for at indsætte "tryghedsvagter".
De skal med regeringens ord "udøve vagtvirksomhed" og kunne anmode personer om at stoppe "forstyrrende adfærd". Derimod må de ikke foretage en anholdelse. Det er fortsat politiets opgave. Eller sagt med justitsminister Mattias Tesfayes (S) ord, så får de hverken knipler eller håndjern, men de kan sige til folk:
"Slap lige lidt af, fald lige lidt ned", siger ministeren til TV 2.
Debatten om private vagtværn har stået på i en årrække, hvor flere kommuner har kritiseret Folketinget og regeringen for at tøve. I 2020 var der politisk flertal for en ordning, men siden lykkedes det ikke at nå til enighed om, hvordan ordningen konkret skulle udformes.
Aarhus glæder sig
Aarhus Kommune er blandt de kommuner, der har skubbet på, og derfor er borgmester Jacob Bundsgaard (S) glad for, at der nu er et lovforslag klar.
Han siger til Ritzau, at han håber, at kommunen trods et presset budget får mulighed for at prøve ordningen af. For eksempel i Botanisk Have, hvor høj musik i perioder har været til stor gene for dem, der bor tæt på.
- Her kunne det være relevant at bringe nogle tryghedsvagter i spil, så folk kan få deres nattesøvn og i det hele taget være i deres bolig.
Vagterne kan også blive aktuelle i udsatte boligområder.
- De ville kunne hjælpe til, hvis der for eksempel er nogle unge mennesker, der lige har brug for at finde ud af, hvor grænsen går. Det kan være som et supplement til den frivillige indsats i områderne og selvfølgelig i et tæt samarbejde med politiet, siger Jacob Bundsgaard.
Nordsjællandsk borgmester skuffet
Også kommuner i Nordsjælland har efterlyst private vagtværn. Ønsket har især været at kunne hyre vagter, der kan bistå politiet i bekæmpelsen og opklaringen af indbrud. Men ifølge borgmester i Hørsholm Kommune Morten Slotved (K) mangler lovforslaget konkrete initiativer på det område.
- Jeg er noget skuffet. Det er mere et kommunalt betalt natteravneprojekt, hvor man skal gå i nattelivet og holde styr på unge mennesker, der måske larmer for meget.
Han henviser til, at vagterne ikke må foretage en tilbageholdelse, men skal henstille til, at adfærden stopper eller tilkalde politiet. De må også videofilme og fotografere personer.
- Det er jo det samme, man kan gøre som privat mand i dag. Som privat kan du både optage, hvis du ser noget, der er ulovligt, og du kan også tilbageholde en, til politiet kommer, siger Morten Slotved.
I stedet ønsker han lovgivning, der eksempelvis giver mulighed for at sende droner hurtigt ud, hvis der er melding om et indbrud.
- Jeg kan ikke rigtig se, hvad det er regeringen vil opnå med det her udspil. Jeg er meget presset over indbrud. Det er der, vi skal have nogle remedier, og det er der ikke kommet, siger Morten Slotved.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
