dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Valget er ikke mellem varme hænder eller velfærdsteknologi
Henrik Hahn-Nissen er direktør hos Influenter, der specialiserer sig i politisk interessevaretagelse, kommunikation og salg til det offentlige marked. 
Foto: Imagestudios

Kommentar:
Valget er ikke mellem varme hænder eller velfærdsteknologi

Sat på spidsen er det et valg om pleje eller ingen pleje af vores svage borgere.

Henrik Hahn-Nissen

De danske kommuner og regioner mangler simpelthen hænder. Ja faktisk i sådan en grad, at de er de så presset på manglende hænder, at de er ”tvunget” ud i at få hjælp fra teknologien, til at indgå OPIer (Offentlig private samarbejder), til at prioritere innovation og velfærdsteknologier, hvis de skal leve op til deres servicerammer. Derfor kræver det nu modige politikere, som vil tage de nødvendige valg, og være ærlig i deres kommunikation om, nødvendigheden i at bruge velfærdsteknologi i f.eks. plejesektoren.  

Den offentlige debat går på, at det eksempelvis er uværdigt at have en robot til at vaske de ældre, men er der noget valg? Sat på spidsen, er det i flere kommuner valget mellem at få bad ved brug af en baderobot eller slet ingen bad. Derfor er debatten nødvendig, og hvis vi kigger på Japan, så er jeg overbevist om at ingen der, synes det er nedværdigende at der f.eks. er en vaskerobot eller andet velfærdsteknologi, der sikrer den nødvendige pleje. 

Tager kommunerne ikke teknologien, og sætter de ikke gang i en strategi om at tage den til sig, eller får løst problemet med manglende hænder på anden vis, vil det betyde, at servicen bliver skruet voldsomt ned. Der vil være opgaver, som ikke bliver løst. Ikke på grund af økonomi eller besparelser, men simpelthen fordi der ikke er hænder eller teknologi til at løse dem. 

Trenden ses også i Influenters analyse af kommunernes budgetaftaler. Her ses en stigende fokus på velfærdsteknologi og på offentlig private samarbejder, samt at det også her er tydeligt at der skriges på hænder, og efterfølgende på løsninger der kan løse de udfordringer som kommunerne står med. 

Velfærdssamfundet forudsætter, at der er uddannede hænder til opgaverne

Hvad sker der, når kommunerne ikke kan finde de nødvendige hænder? Velfærdssamfundet forudsætter, at der er uddannede hænder til opgaverne, men udfordringen er, at der ikke er hænder nok at uddanne. Så kommunerne er presset til at finde alternative løsninger. Her er teknologien en oplagt løsning. Og vi har flere danske virksomheder, som både er førende, men også meget villige til at indgå samarbejder med kommuner om at udvikle og introducere disse nye nødvendige teknologier og løsninger. 

Et tydeligt eksempel er sundhedsområdet, der har en desperat mangel på sygeplejersker, læger, SOSU. Det er ved at blive et stort problem. For ingen af os har næppe lyst til, at vi går på kompromis med uddannelsesniveauet for at få flere hænder presset igennem systemet? Her oplever man også, at der er forhindringer i regler og rammer, som naturligvis skal tilpasses den nye verden, hvor teknologien er en nødvendighed, og hvor vi også har muligheden for at skabe endnu en stor dansk eksportsucces. 

Derfor er der mange ”faggrænser” og enemærker, der skal nedbrydes, ligesom rammerne for innovationen og nye måder skal følge med udviklingen, således at vi udnytter teknologien til at hjælpe. Det kan være den praktiserende læge, som er APP baseret for en stor del af dialogen, UVC robotter til effektiv rengøring om natten eller vaskerobotter, Mulighederne er mange og også nødvendige. 

Teknologien vil frigive hænder til at yde omsorg, så de uddannede hænder kan fokusere på alt det, som robotter og teknologi ikke kan. Så hvad venter vi på, hvad er vi bange for?

Indlægget er skrevet af Henrik Hahn-Nissen, der er direktør hos Influenter, der specialiserer sig i politisk interessevaretagelse, kommunikation og salg til det offentlige marked. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.