
VARDE: I konkurrence med flere private firmaer har Varde Kommunes Driftsafdeling netop vundet kommunens eget udbud om strandrensning. De kommende tre år vil det derfor fortsat være kommunen, der holder strandene rene og tømmer affaldsspandene på stranden.
Kommunen har i forbindelse med udbuddet besluttet at udvide servicen, så strandrensningen starter en måned tidligere dvs. til ca. 1. april, dog altid inden påske. Som noget nyt vil der også være en grov opsamling af affald på stranden op til vinterferien og julen. Hermed tilpasses strandrensningen til den øgende turisme uden for sommerperioden.
Selvom kommunen denne gang var konkurrencedygtig, så vurderer driftschef Bjarne Fly ikke, at udbuddet har været spild af tid:
- Udbuddet har været en god anledning til, at vi kiggede på vores egen indsats for at se om der var ting, der kunne gøres endnu bedre. Det var der. Derfor vil udgifterne til strandrensning også falde lidt i de kommende år.
I alt indkom fem tilbud, der blev vurderet på deres økonomiske og tekniske kapacitet samt blev bedømt ud fra deres pris og løsningsbeskrivelse, hvor pris vægtede 60 pct. Samlet var Varde Kommunes tilbud det bedste tilbud.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.