VEJLE: 16. oktober bød på et farvel og tak til diesel på i alt 31 offentlige busser i Vejle kommune da disse blev skiftet ud til fordel for eldrevne busser, da Tide Bus Danmark overtog driften.
Men elektriske busser har behov for opladning, og til den opgave har Tide Bus indegået en aftale med Vattenfalld. Vattenfall er både ansvarlig for opladningsløsningen og for indkøb og levering af strøm til busserne. Vattenfall har investeret i, udviklet og produceret den elektriske ladeinfrastruktur og står for driften, oplyser den svenske energivirksomhed i en meddelelse.
- Vi er meget stolte af, at Tide Bus har valgt Vattenfall til at udvikle og stå for driften af hurtigladerne til sine busser. Ud over at producere fossilfri energi hjælper vi også transportsektoren og andre brancher med at erstatte olie, gas og kul med el. Og det er præcis, hvad Vejle og Tide Bus har opnået, fortæller Esben Baltzer Nielsen, der er Head of Vattenfall Network Solutions i Danmark og Holland.
Ladestationerne er hurtigladere, der leverer jævnstrøm, og er udstyret med funktioner til intelligent opladning. Vattenfalls elforsyning til busserne er baseret på en spotprismodel.
Vattenfall Network Solutions har fokus på elektrificering af tung transport og industri. I foråret 2022 blev et samarbejde om at levere ladeinfrastruktur til logistikvirksomheden Instabox og deres terminaler i Sverige, Holland og Danmark præsenteret.
- Der er enormt potentiale for elektrificering af forskellige processer i industrien og transportsektoren. Vattenfall har den nødvendige ekspertise og kapacitet, og vi glæder os til at hjælpe flere aktører med at udskifte gas, olie og kul med el, slutter Esben Baltzer Nielsen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.