
Der skal anlægges kilometer ny højhastighedsjernbane mellem Odense og Kauslunde, hvor det bliver muligt at køre med op til 250 km/t med persontog. Det er Vejdirektoratet, som er bygherre på den nye togstrækning, og direktoratet har udvalgt entreprenører, som skal stå for fire ud af de fem anlægsentrepriser for den nye jernbane.
Valget er faldet på virksomhederne MJ Eriksson, Gustav Christensen og Aarsleff. Med de fire underskrevne kontrakter er der indgået aftaler for knap 1,6 mia. kr., oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Aarsleff har vundet to entrepriser, som omfatter i alt 10,5 km mellem Kauslunde og Ålsbro samt jordarbejde og ti broer.
MJ Eriksson skal udføre entreprisen på strækningen fra Spedsbjerg til Gribsvad på cirka 9,3 km, som omfatter jordarbejder og otte bygværker. Mens Gustav Christensen skal stå for entreprisen på strækningen mellem Gribsvad og Ålsbo på cirka 4,5 kilometer, som omfatter jordarbejder og fem bygværker.
Kontrakterne for de første fire anlægsentrepriser i projektet, som løber frem til 2029, er nu indgået. Der er i første omgang tale om entrepriser for strækningerne mellem Spedsbjerg og Gribsvad, Gribsvad og Ålsbo samt Kauslunde til Ålsbo på sammenlagt cirka 25 kilometer.
Entreprenøren til den sidste anlægsentreprise fra Spedsbjerg og Odense forventes at være fundet ultimo oktober 2024.
Samlet skal der bygges 34 broer og flyttes cirka 5,5 mio. m3 jord i de fem anlægsentrepriser. Udover anlægsentrepriserne vil der også være entrepriser som indeholder udfletningsanlæggene i Kauslunde og Odense, sporentreprise, kørestrømsanlæg og signalanlæg.
Projektets samlede bevilling udgør 5,4 mia. kr.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.