
Efter over fem års arbejde blev byggeriet af det nye naturhistoriske museum i Botanisk Have i København afleveret fra hovedentreprenør Per Aarsleff til Vejdirektoratet som var bygherre på vegne af staten. Og i juli kunne Københavns Universitet overtage de nye museumsrammer.
Det nye museum er et stort, byggeri med renovering af eksisterende bygninger, etablering af nye underjordiske udstillingsrum og en synlig udstillingssal. Det har også været et kompliceret projekt med mange udfordringer, derfor rejste Per Aarsleff A/S undervejs i byggeriet ekstrakrav.
Nu er Vejdirektoratet og entreprenøren og dog nået til enighed om en aftale, så slutregningen er afklaret. Parterne har underskrevet aftalen, hvis forhold man dog er enige om at holde fortrolige.
- Det er meget glædeligt, at vi har indgået et forlig på slutregningen, og den holder sig inden for budgettet. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Per Aarsleff A/S omkring færdiggørelse og afvikling af mangler, så der var vilje på begge sider til at nå en aftale. Og det lykkedes, siger Hanne Alrø, som er projektchef i Vejdirektoratet.
Også hos Per Aarsleff er der glæde over aftalen omkring ekstraregningen.
- Hvor der er vilje, er der vej. Det er nok ingen hemmelighed, at der med så stort og komplekst et byggeprojekt kan opstå uenigheder. Heldigvis har begge parter haft viljen til at finde løsninger, siger afdelingsdirektør i Aarsleff Benny Munck.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.