Veje og bredbånd er ikke nok, der skal også være et liv uden for arbejdstiden

Slagelse Kommune scorede 311 statslige arbejdspladser, da der blev delt ud tidligere på måneden, men statslige arbejdspladser gør det ikke alene. 'Afgørende for væksten er de private arbejdspladser', lød indgangsbønnen fra Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen, da Slagelse Kommune tirsdag holdt vækstkonference på Christiansborg.

Konferencen var en udløber af et initiativ fra sidste vinter, hvor Slagelse gerne ville sætte sit præg på dagsordenen. Også en indsats på Folkemødet har indgået i initiativet, og altså nu en konference på Christiansborg. På dknyts spørgsmål om hvorfor det lige er en opgave for Slagelse, svarer borgmester Stén Knuth (V) lakonisk: Hvorfor ikke?

Konferencen begrænsede sig ikke til Slagelses forhold. 'Vejen til vækst i hele Danmark' var titlen, med tilføjelsen 'Vej, bro og bredbånd', og målet for den var at påvise hvordan landets yderområder kan styrkes gennem investeringer i både fysisk og digital infrastruktur.

Uden brugerbetaling ingen Storebæltsbro
Først den fysiske infrastruktur, hvor Storebæltsbroen blev hovedeksemplet. For klarhedens skyld pointerede transportpolitisk fagchef i Dansk Erhverv, Jesper Højte Stenbæk, forskellen mellem 'et samfundsmæssigt afkast' og et finanslovprovenu. Førstnævnte er vanskeligt definérbart, sidstnævnte er nemt at sige hvad er: penge i kassen.

Det gør dog ikke det samfundsmæssige afkast mindre reelt, man kan bare ikke uden videre bruge det til at betale med. Eksempelvis giver Storebæltsbroen et samfundsmæssigt afkast på 379 mia. kr. over 50 år, men det er ikke penge man kan bruge til fx at afskaffe brugerbetalingen. Tværtimod: Uden brugerbetaling havde broen ikke stået der i dag, sagde Jesper Højte Stenbæk.

Men selv med brugerbetaling kan vi ikke det hele på én gang, tilføjede han. Hvis vi vil have en Kattegatbro, hvad der kan være en udmærket idé, så er der en masse omfartsveje og andre lokale projekter der ikke bliver til noget eller må vente. Og hvis de lokale projekter skal have en chance, skal deres lokale fortalere slås for dem og gøre dem kendte. Hvis ikke landspolitikerne kender projekterne, vælger de nogle andre, lød rådet fra Jesper Højte Stenbæk.

Billegere bro til gavn overalt
Også direktør Jytte Reinholdt fra Fyns Erhverv tog afsæt i Storebæltsbroen, som hun fandt havde gjort rigtig meget godt, jfr. det samfundsmæssige afkast. Men alt det gode til trods er den ikke desto mindre også en fordyrende barriere for varetransport, en hurdle for pendling af arbejdskraft, et konkurrenceforvidende element og en investeringshæmmende faktor på grund af brotaksten.

Ifølge en Grontmij-rapport fra foråret vil gratis bropassage give en gevinst på 51 mia. kr., der er bare det problem, at gevinsten er af typen 'samfundsmæssigt afkast' og ikke 'penge i kassen'. Men brotaksten er der blandt andet af den grund, at det indgår i loven om Storebæltsbroen, at broen ikke må umuliggøre opretholdelsen af færgeruter over Kattegat og Langelandsbælt, mindede eks-MF for V, nu politisk konsulent for International Transport Danmark, Flemming Damgaard Larsen, om,

Men en mellemløsning med 25 pct.'s nedsættelse kan klares uden likviditetsproblemer, viser beregningerne. Og gevinsten vil ikke kun falde lokalt, men fordele sig over hele landet - dog med cirka en tredjedel til Fyn og næstmest til Vestsjælland, men der er ingen steder i landet der vil ikke vil have gavn af det, understregede Jytte Reinholdt. En anden eks-MF, Næstveds viceborgmester Karsten Nonbo (V), luftede den alternative idé, at man kunne reservere en takstnedsættelse til erhvervs- og pendlertrafikanterne.

Hele Sjælland skal være en del af København
Det hele handler om tilgængelighed. Skal der vækst i yderområderne, skal man kunne komme til og fra, men en anden omstændighed spiller også ind: masse. København er ikke i sig selv stor nok til at spille lige op med Hamborg, Stockholm og Berlin, lød det fra analysechef i Cevea, Frank Skov.

Sjælland skal med og 'indgå' i København, og for den slags skyld også Skåne, for at Greater Copenhagen kan opretholde en metropolstatus i en tid, hvor netop metropolerne vil vise sig at være stærkere drivere for vækst end nationalstaterne. For Sjælland betyder det fokus på beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed, som ejendomsmæglerne siger, eller i Frank Skovs udlægning: Veje og bredbånd er ikke nok, der skal også være skoler, institutioner og adgang til anden velfærd, så man overalt på Sjælland kan leve et meningsfyldt liv også uden for arbejdstiden.

Fremkommeligheden på Sjælland ville have godt af den såkaldte Tværmotorvej fra Kalundborg over Slagelse og Næstved og frem til Sydmotorvejen E47, nævnte blandt andre komitéformanden for samme, Royal Unibrews CFO Lars Jensen. En anden konferencedeltager, transportminister Hans Chr. Schmidt (V) erklærede sig fuldstændig enig, men tilføjede så, at han var lige så fuldstændig enig i behovet for en Frederikssundbro og for at opgradere de manglende strækninger på Kalundborgmotorvejen, Hillerødmotorvejen og Helsingørmotorvejen. Der er bare ikke penge til det hele.

Den digitale del af infrastrukturen
En anden del af fremkommeligheden og tilgængeligheden er den digitale infrastruktur, hvis vigtighed står mål med den fysiske infrastrukturs. Det kan man dog ikke nødvendigvis se på den måde, den digitale infrastruktur behandles på politisk.

Chefkonsulent i Dansk Energi, Thomas Woldiderich, efterlyste som punkt 1 et nyt teleforlig, idet det seneste er fra 1999 da den digitale verden mildest talt så anderledes ud end i dag. Desuden bør alle kommune have sig en bredbåndsstrategi med blandt anden dækningskrav og en grave- og mastepolitik. Han efterlyste også et bredbåndsforum, forstået som ét forum, idet området i dag er spredt ud over seks forskellige ministerier.

Hvad sidstnævnte angår har et af ministerierne i det mindste også ansvaret for al anden forsyning, blev det nævnt af den politiske chef for samme, energi forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V). Som flere andre konferencefdeltagere pegede han på dækningskrav som en relevant parameter i teleudbud og også som en mulighed i en kommende frekvensauktion.

Andre gode råd var at lade være med at gøre udbudsbetingelser så krævende, at ingen vil byde - noget som flere kommuner har oplevet, senest arrangørkommunen Slagelse selv - og at huske at LAG-midler kan søges til bredsbåndudvikling i landdistrikter.