VEJLE: Når Vejle Kommune senere i år skal på jagt efter en ny udbyder, som skal stå for rengøring af børnehaver, skoler og plejehjem i kommunen, bliver kvalitet fremover vægtet højere end pris. Fordelingen vil således blive 60 pct. kvalitet og 40 pct. pris mod 50/50 senest. Det besluttede kommunens økonomiudvalg mandag, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Årsagen skal findes i seneste udbud. Her vandt rengøringsfirmaet Renell A/S ved at tilbyde den suverænt billigste pris. Desværre for Vejle Kommune viste kvaliteten af rengøringen sig at være tilsvarende lav. Derfor afbrød kommunen samarbejdet med Renell i november sidste år efter kun et ud af den oprindelige kontrakts fire år. Vejles borgmester Jens Ejner Christensen (V), vil dog ikke sige, at prisen nødvendigvis vejede for tungt i sidste udbud.
- Det er i hvert fald en erkendelse af, at vi havde en dårlig oplevelse ved sidste udbud, og så prøver vi med dette tiltag at rette nogle ting til, så vi forhåbentlig i fremtiden undgår at entrere med nogen, som ikke magter opgaven, siger Jens Ejner Christensen (V), formand for økonomiudvalget.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.