
VEJLE: Vejle byråd afviste på sit seneste møde at indføre arbejdsklausuler med indbygget kædeansvar på kommunale arbejder. Et borgerligt flertal på 17 i det 31 mand store byråd afviste forslaget, der var stillet af borgmesterkandidat Søren Peschardt (S) og Lone Myrhøj (SF).
Søren Peschardt lagde vægt på en aktuel undersøgelse, hvor 77 pct. af adspurgte danskere skulle lægge vægt på, om deres kandidat gik ind for at sikre danske overenskomster og arbejdsvilkår på offentlige byggerier. I august blev en mere generel politik på området også foreslået i Vejle - og nedstemt - men denne gang var det et mere konkret forslag.
Peschardt nævnte, hvordan Venstre i f.eks. Aalborg går ind for arbejdsklausuler, og det konkrete forslag var direkte copy-paste fra et tilsvarende forslag i Kolding, som byrådet havde kunnet vedtage. Kolding er som bekendt også ledet af en V-borgmester.
Dan Arløv Jørgensen (K) kaldte forslaget et led i en LO-koordineret kampagne og kunne ikke stemme for.
Fairness
Torben Elsig-Pedersen (R) talte om ordentlighed, anstændighed og rimelige vilkår - og vile gerne sikre sig mod social dumping, så han stemte for.
For løsgænger Anja Daugaard handlede det især om frihed, om arbejdskraftens frie bevægelighed og arbejdsgivernes mulighed for at fastholde den bedst kvalificerede arbejdskraft. Hun stolede på, at eksisterende love regler ville beskytte en fair konkurrence blandt de firmaer, der byder ind på kommunale opgaver - og kunne ikke stemme for.
Borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) talte for frivillighed frem for tvang og fremhævede de partnerskabsaftaler, som flere erhvervsorganisationer medvirker til. Aftaler, som bl.a. sikrer lærlinge og andre sociale hensyn i offentlige arbejder.
14 stemmer fra S, SF og R var for forslaget, mens der var 17 imod - fra V, K, DF og løsgænger Anja Daugaard.
Søren Peschardt kalder det over for dknyt beskæmmende, at Vejle ikke vil indføre kædeansvar - og minder om, at kommuneaftalen faktisk lægger op til, at kommunerne skal tage spørgsmålet op.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.