
VEJLE: Når Tour de France-rytterne søndag i Vejle svinger sig i sadlen til tredje etape, har festlighederne, som i de andre værtskommuner København, Roskilde, Nyborg og Sønderborg, kostet Vejle Kommune mange millioner kroner. Alene prisen for at være værtskommune er for de fem kommuner tilsammen 55 mio. kr. Hertil kommer diverse følgeudgifter i de enkelte kommuner, også i kommuner, hvor der bare er gennemkørsel.
Omkring 18 mio. kr. bliver prisen i Vejle Kommune, siger borgmester Jens Ejner Christensen (V) til TVSyd, der også har talt med medlem af økonomiudvalget Lone Myrhøj (SF) om hendes utilfredshed med, at aftaleforholdene i kontrakten med det franske arrangørfirma ASO er hemmelige. Fx også når det gælder det enkle, at der skal males gult langs ruten.
- Vi mangler svar på, hvad det koster, og hvad det er, vi har bundet os til at gøre. Alle mine alarmklokker ringer, når vi får at vide, at der er et dokument, der ikke må deles. Jeg har stemt imod, at vi skulle købe Tour de France, fordi vi ingen styring har med det, og det er langt fra, hvordan vi driver en fornuftig kommune. Som kommune går vi meget op i selv at bestemme, og det her er fuldstændig ude af kontrol, siger hun til kanalen.
Den offentlige regning for tre dages Tour de France ender på mindst 180 mio. kr. Den danske tour-organisation, Grand Départ Copenhagen Denmark I/S med Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) som bestyrelsesformand, er ejet af staten og de fem kommuner med start- og målbyer. Hæstorp-Andersen har tidligere til Politiken sagt, at Grand Départ på et tidspunkt vil offentliggøre kontrakten med ASO.
- Lad os nu se, om man får lov til at se det hele bagefter. Hvorfor må vi ikke se det undervejs? Det er grundlæggende imod mine demokratiske principper, at man ikke siger højt, hvad man laver, siger Lone Myrhøj til TVSyd.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.