
VEJLE: Dansksimulatoren har været afprøvet på tre sprogcentre og 250 kursister, med en dokumenteret mulig reduktion i lektioner på op til 20 pct. Samtidig vokser elevernes udbytte af undervisningen, når traditionel undervisning kombineres med den virtuelle verden, som Videnscenter for Integration i Vejle Kommune har udviklet.
De økonomiske perspektiver på landsplan er derfor store. Danmarks IT-center for Uddannelse og Forskning, UNI-C, har netop afsluttet deres evaluering af 'Dansksimulator'. Heri vurderes det, at sprogcentrene landet over kan spare et to-cifret millionbeløb.
Formand for Videnscenter for Integration (VIFIN) kommunens borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) har store forventninger til programmets udbredelse.
- I Vejle har vi stort fokus på at skabe innovation, der virker. VIFIN har med denne succes vist sig som en central spiller i udviklingen af undervisningsmateriale for tosprogede i Danmark. Og jeg håber, vi kan udbrede det her til andre steder i landet. Elevernes udbytte er ganske stort, og derfor er det oplagt for landets andre sprogcentre, at prøve vores sprogsimulator, siger Arne Sigtenbjerggaard.
Om Dansksimulator og Videnscenter for Integration
Pengene til udviklingen af simulatoren er kommet fra ABT-fonden, der i 2010 gav 7,1 mio. kr. til programmets udvikling. Dengang udtalte daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Vejle Amts Folkeblad, at 'projektet peger fremad, fordi det tilpasser undervisningen til den enkelte og gør det sjovt at lære det danske sprog og dansk kultur'.
Dansksimulator er skabt for at skabe besparelse i undervisningen testet på tre danske sprogcentre i perioden oktober 2011 til april 2012, på ca. 250 kursister – med en dokumenteret mulig reduktion i lektioner på op til 20 pct. Rapporten sandsynliggør et nationalt besparelsespotentiale på ca. 25 mio. kr. og et besparelsespotentiale på de sprogcentre, der testede på ca. 2 mio. kr. tilgængelig for kursisten døgnet rundt – også hjemmefra en videreudvikling af en simulator, som amerikanske soldater har brugt til at træne irakisk sprog og kultur forud for udsendelse til Irak.
Om VIFIN
VIFIN er en del af børne- og ungeforvaltningen i Vejle, men har desuden en bestyrelse, der fungerer som rådgivende organ for centret. Formand for bestyrelsen er borgmesteren i Vejle Kommune. Derudover er byrådet i Vejle, Region Syddanmark, Dansk Arbejdsgiverforening, LO samt Integrationsrådet i Vejle repræsenteret. VIFIN har siden oprettelsen i 2002 udviklet sig til en kompetent partner og koordinator af en lang række projekter og aktiviteter.
lcl/ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.