DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Viborg dropper aktier i CO2-tunge virksomheder

KORT NYT15. OKT 2018 8.48

VIBORG: Et enigt byråd i Viborg har besluttet, at det nu skal være slut med at investere skattekroner i olie- og gasselskaber, som tjener penge på fossile brændstoffer. Det skriver DR Midt & Vest. Fremover vil Viborg kun investere i virksomheder, hvor maksimalt fem procent af omsætningen kommer fra fossile brændstoffer. I løbet af det kommende år vil kommunen sælge de 'sorte' aktier, som Viborg tidligere har investeret i.

- Vi har taget beslutningen velvidende, at en omlægning kan koste penge - skatteborgernes penge. Derfor gør vi det over en periode, så der ikke skal penge op af lommerne på skatteborgere. Men også så vi kan se hinanden i øjnene i forhold til, at vi bidrager på grønne områder, siger Ulrik Wilbek til DR Midt & Vest.

Ifølge DR Midt & Vest har 20 af landets kommuner investeret i CO2-tunge virksomheder. I Viborg har man investeret ca. 23 mio. kr. i aktier, men fremadrettet skal investeringerne ske gennem et investeringsselskab, hvor der ikke vil blive skudt penge i CO2-tunge selskaber.

thb