DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Vicedirektør avancerer i Digitaliseringsstyrelsen

KORT NYT5. SEP 2017 8.47

Rikke Hougaard Zeberg er nu ansat som direktør i Digitaliseringsstyrelsen. Hun har været konstitueret direktør siden juni, hvor Lars Frelle-Petersen stoppede som direktør - og været vicedirektør siden 2012, oplyser styrelsen.  

Med i rygsækken har den nye direktør også erfaring som bl.a. underdirektør i DR Nyheder, kontorchef i Finansministeriet og mange år i Erhvervsministeriets koncern. Den røde tråd igennem hendes karriere har været tværoffentlige emner som styring, effektivisering, afbureaukratisering og digitalisering.  

Rikke Hougaard Zeberg kommer til at stå i spidsen for en styrelse med 240 medarbejdere. Styrelsen arbejder på at udvikle den offentlige sektor og bygger på et forpligtende samarbejde mellem stat, regioner og kommuner.

ka