Det største pres på danske virksomheders for at levere bæredygtige varer kommer fra andre virksomheder, lyder det i en analyse, der er lavet med med udgangspunkt i DI's virksomhedspanel.
Her svarer 63 pct. af 801 adspurgte virksomheder, at de enten er ‘helt eller delvist enige i’, at bæredygtighed i dag udgør en vigtig konkurrenceparameter for deres virksomhed.
Kravet om dokumenterbar bæredygtighed kommer i høj grad fra virksomhedernes B2B-kunder. Ifølge analysen oplever 75 pct. af virksomhederne, at andre virksomheder stiller krav om dokumenteret bæredygtighed i de produkter, de køber.
De store mærker mest
Markant færre mærker et lignende pres fra andre typer kunder, herunder det offentlige og forbrugere. Ifølge virksomhedspanelet er det blot 38 pct. af de offentlige kunder, der har stigende krav eller forventninger til bæredygtighed.
Ifølge DI’s bæredygtighedschef Marie Gad er det i høj grad er de store virksomheder, der lige nu mærker de nye forventninger om bæredygtighed. Men mange små og mellemstore virksomheder er underleverandører til de store, og derfor kommer kravene også til at ramme dem.
– Den kommende lovgivning er rettet mod de store virksomheder, men i praksis kan den komme til at omfatte hele værdikæden, så de små og mellemstore virksomheder skal forvente, at de kommer til at mærke kravene, siger Marie Gad.
Analysen bygger på svar fra 801 virksomheder i en spørgeundersøgelse, hvor 6.268 repræsentativt udvalgte virksomheder er blevet adspurgt.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.