Virksomheder takker i stor stil nej til offentlige opgaver

Ofte melder ganske få sig på banen og giver et tilbud, når det offentlige skal have bygget, renoveret, rengjort eller købt ind fra alt fra computerudstyr til støttestrømper. I otte pct. af de store offentlige udbud byder kun en virksomhed på ordren. Og i ti pct. af udbuddene kommer der kun tilbud fra to, skriver Ugebrevet A4.

Det drejer sig ellers om store opgaver. For eksempel vandt Eurest A/S retten til kantinedrift og etablering af campus for Aalborg Universitet for 140 mio. kr., hvor servicevirksomheden bød som den eneste.

E. Kallesøe Aut. El-installationsfirma A/S fik en opgave for Vejdirektoratet med at vedligeholde hovedveje til en værdi af næsten fire mio. kr., uden at andre virksomheder gav et tilbud.

Og Energistyrelsen uddelte en kontrakt på 6,1 mio. kr. for at uddanne energikonsulenter og boligrådgivere til et konsortium, som vandt uden konkurrence fra andre virksomheder.

Det viser en analyse af 1.424 opgaver i EU´s udbudsdatase TED fra juli 2013 til juli 2014, som Ugebrevet A4 har foretaget.

Gennemgangen giver panderynken hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som oplever, at det ikke er unormalt, at få byder på store kontrakter.

- Det er ikke godt for prisen. Får man ingen eller et enkelt bud, må det offentlige forhandle med virksomheden eller udbuddet gå om. Men forhandlingspositionen er vanskelig, konkluderer kontorchef Kenneth Skov Jensen.

Kan være ok
Hvert år køber det offentlige ind for omkring 300 mia. kr., og ifølge en analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen koster det mange skattekroner, når konkurrencen mangler.

Byder kun en virksomhed på opgaven, havner prisen i gennemsnit 2,5 pct. under det forventede. Byder to på opgaven, er besparelsen derimod 7 pct. i forhold til den pris, som det offentlige regnede med.

Kommunerne er ikke begejstrede, når de kun modtager et enkelt tilbud.

- Det er ikke hensigtsmæssigt. På nogle markeder er der få spillere på banen, siger Rikke Thorlund Haahr, chef for Udbudsportalen, som KL og Erhvervsstyrelsen står bag.

Men selv når få virksomheder byder på opgaven, er det ikke sikkert, at det offentlige betaler overpris, forklarer Grith Skovgaard Ølykke, lektor og ekspert i udbudsret fra CBS, Copenhagen Business School.

- Et enkelt tilbud kan i princippet være godt nok, hvis virksomheden vel at mærke ikke ved, at den er den eneste, som byder. Hvis virksomheden på forhånd kan se, at kontrakten er lavet til den, har den ingen incitamenter til at give en god pris, siger hun.

Pas på karteldannelse
Få bud øger dog risikoen for, at virksomheder samarbejder og snyder bygherren, mener Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. For øjeblikket har styrelsen optrevlet en kartelsag, hvor over 30 virksomheder aftalte overpriser i 60 udbud inden for byggeriet.

- Der har for eksempel været den adfærd, at en gruppe satte sig sammen om det runde bord og fandt ud af, hvilken virksomhed, der skulle vinde opgaven, og fordelte penge efterfølgende. Der er ingen tvivl om, at jo færre virksomheder, der har lov til at byde, des større er risikoen for, at nogle taler sammen, konkluderer kontorchef Peter Langkjær, der står bag efterforskningen af karteller i Konkurrencestyrelsen.

Jævnligt får styrelsen tip om, at der er mistanke om karteller. Nogle gange har det offentlige endda gjort det muligt for virksomhederne at samarbejde ulovligt.

- Hvis det offentlige afholder fælles besigtigelse og besvarer spørgsmål på byggepladsen, er der risiko for, at virksomhederne, der skal byde, kommer til at kende hinanden. Og hvis samme virksomheder bliver inviteret til at byde flere gange, øger det sandsynligheden for samarbejde, siger kontorchefen til Ugebrevet A4.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har dog ingen anbefalinger om, hvilke udbudsformer der er bedst, hvor mange der bør byde, eller om det er fornuftigt med fælles orienteringsmøder. Man skal blot være bevidst om risikoen for karteldannelse.

 

ka