”Det skal kunne betale sig at arbejde.”
Det er et mantra, du kender, for vi hører det igen og igen fra de danske politikere. Men at det også skal kunne betale sig at transportere sig til arbejdet, bliver sjældent nævnt. Med de seneste prisstigninger på togbilletter og udsigten til flere nedlagte busruter på grund af kommunale besparelser er diskussionen blevet højaktuel.
Ifølge en ny rundspørge hos 669 virksomheder, som Dansk Industri har foretaget, er kollektiv transport et underkendt gode for arbejdsmarkedet, skriver Mandag Morgen.
Syv ud af ti virksomheder siger, at et velfungerende kollektivt trafiksystem har ’betydning’ for deres virksomhed og mulighed for at rekruttere medarbejdere, mens næsten hver fjerde virksomhed mener, det har ’stor betydning’.
DI: Kollektiv trafik er helt afgørende parameter for rekruttering
For branchedirektør i Dansk Industri Transport, Karsten Lauritzen, er kollektiv trafik et helt afgørende parameter for danske virksomheders rekrutteringsmuligheder.
- Uden toge og busser vil rekrutteringsgrundlaget være mindre for rigtig mange virksomheder, og det vil sætte sig på bundlinjen. Derfor skal vi som samfund holde hånden under det kollektive, siger den tidligere Venstreminister.
Trafikordførerne i Alternativet og Venstre, Christina Olumeko (Å) og Peter Juel-Jensen (V), anerkender behovet for bedre kollektiv trafik for at understøtte mobiliteten på arbejdsmarkedet.
- Det giver sig selv, at man med bedre kollektiv trafik kan udvide det område, man søger arbejde i, og derfor skal vi som samfund bryde den negative spiral, som kollektiv transport er inde i, siger Christina Olumeko.
Peter Juel-Jensen er enig i, at der er brug for en styrkelse af den kollektive trafik, men han vil afvente regeringens nedsatte ekspertudvalg, før han kommer med sine bud på, hvad der skal ske.
- Svaret er ikke at kaste flere gode penge efter dårlige penge, men at vurdere, hvordan vi fremadrettet får den kollektive trafik til at hænge bedre sammen. Der har vi i regeringen nedsat et udvalg, som skal undersøge det, siger han.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.