Kommunernes it-indkøbsfællesskab Kombit har undersøgt de priser, som KMD kræver i hver enkelt kommune for 14 it-systemer, som storleverandøren har monopol på. Analysen viser enorme udsving på, hvad kommunerne betaler for præcis samme ydelse. For et af de største it-systemer 'KMD Udbetaling', betaler en kommune 26 gange mere end en anden, skriver Politiken.
- Priserne er mere ugennemsigtige og forskellige, end vi i vores vildeste fantasi havde forestillet os, siger Erik Fabrin (V), formand i Kombit, der oplyser, at KMD i 2009 indskrev i kontraktgrundlaget, at hver enkelt kommune ikke må sammenligne sine priser for it-systemer med andres. 70 pct. af omsætningen på fire mia. kr. kommer fra kommunerne.
KMD afviser beskyldningerne om, at nogen bliver snydt. Historiske rabatter og prisaftaler har medført prisforskelle i kommunerne på de enkelte produkter, men samlet set bliver ingen bedre stillet end andre, siger Karen Nielsen, KMD's direktør for salg og marketing.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.