DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Vordingborg forsøger at undgå nyt EU-udbud

KORT NYT25. SEP 2017 9.59

VORDINGBORG: Byggeriet af et nyt borgercenter til 60 mio. kr.  i Vordingborg står både til at blive forsinket og til at blive dyrere på grund af konkurs i entreprenørselskabet Brdr. Pedersen, skriver Sjællandske. Byggeriet har stået stille siden den 10. august, og kommunen forhandler nu med nogle af de andre prækvalificerede tilbudsgivere fra første udbudsrunde, men på grund af EU's udbudsregler har kommunen ikke umiddelbart ret til at acceptere et andet tilbud.

- Når byggeriet var i EU-udbud i første omgang, så skal det også i EU-udbud i anden runde, med mindre vi kan nå frem til cirka samme pris, dog med et mobiliseringstillæg, fordi de skal fortsætte udført arbejde og i dette tilfælde et tillæg for vinterbyggeri, siger Peter Tommerup, der som bygningschef fører forhandlingerne med tre andre virksomheder.

Firmaerne skal afgive deres bud i begyndelsen af oktober. Hvis det ikke lykkes, så er der ingen vej uden om et EU-udbud, som betyder, at hele byggepladsen skal ligge stille hen i mindst tre måneder.

ka