DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

VUC Syd får gransket fraværsopgørelserne

KORT NYT11. SEP 2017 14.19

HADERSLEV: VUC Syd i Haderslev skal nu igennem endnu et tilsyn efter en række sager det sidste år. Nu vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet nemlig undersøge uddannelsesinstitutionens måde at opgøre fravær på. Det viser en aktindsigt, som DR Syd har fået.

I et skriftligt svar til DR Syd begrunder Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at styrelsens skærpede opmærksomhed mod VUC Syd kommer på baggrund af mediernes omtale.

DR Syds aktindsigt viser også, at VUC Syd skal redegøre for alle de sager, der er blevet fremstillet af radio24syv. Det er ikke punkter, som VUC Syd’s konstituerede direktør, Vinnie Lerche, vil forholde sig til over for pressen. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra bestyrelsesformand og Venstre-borgmester i Haderslev Kommune, Hans Peter Geil (V).

rp