dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Britisk regering vil fjerne gammel tradition i parlamentet

17. JUL 2024 16.09
Labour-regeringen vil bruge sit flertal til at fjerne retten til at arve en plads i Overhuset i parlamentet.

Den nye Labour-regering i Storbritannien vil fjerne muligheden for at arve en plads i Overhuset, som er det ene af parlamentets to kamre.

Det kom onsdag frem, da Kong Charles fremlagde den nye regeringens politiske planer ved åbningen af det britiske parlament.

Ifølge Ole Helmersen, der er lektor ved Copenhagen Business Skole (CBS) med speciale i britisk politik, kan regeringen med sit flertal sørge for, at den gamle tradition med at arve et sæde i Parlamentets Overhus bliver fjernet.

- Grunden er, at der i lang tid har været en Labour-politik om at gennemføre reformer af Overhuset. Det gjorde man allerede sidst, man havde stort flertal i parlamentet, fortæller han.

Ole Helmersen tilføjer, at konsekvensen af at fjerne retten til at arve et sæde ikke vil være stor.

- Den eneste konsekvens er, at der er 90 ud af lidt over 700 medlemmer af Overhuset, der ikke længere kan give titlen videre til deres arving, siger han.

At arve en plads i Overhuset i det britiske parlament er en gammel tradition. Den indebærer, at 90 af medlemmerne har arvet deres titel, mens de øvrige medlemmer er valgt politisk.

/ritzau/

Fra forsiden:

Tilmeld dig nyhedsbrevet
GDPR