SKAT har satset hårdt på, at gæld ikke må blive forældet, men alligevel må SKAT erkende i et statusnotat, ‘at der utilsigtet er sket forældelse for cirka 1,3 mia. kr. i 2014'. Det drejer sig om ubetalt skat for næsten 900 mio. kr. og anden gæld til staten som for eksempel ubetalte bøder til DSB og politiet for knapt 300 mio. kr., som SKAT nu ikke længere kan gøre krav på. SKAT kræver også gæld ind på vegne af landets kommuner, og kommunal gæld for 85 mio. kr. er nu blevet utilsigtet forældet. Det kan for eksempel være ubetalte regninger for børnehaven eller manglende betalinger af ejendomsskatter, skriver Politiken.
Inddrivelsesproblemerne skyldes det automatiske gældsinddrivelsesvåben EFI. De folkevalgte statsrevisorer har igen haft EFI på dagsorden. Baggrunden er et nyt statusnotat fra SKAT, hvor det blandt andet hedder ‘EFI er fortsat ikke fuldt implementeret, og en række kritiske funktionaliteter udestår'. SKAT vurderer, at to tredjedele af den utilsigtede forældede gæld alligevel ville være uinddrivelig
I landets kommuner er der stor frustration over, at gæld 'utilsigtet bliver forældet', fordi EFI ikke virker. Men, hvad værre er set med kommunale briller, er 'nedsat inddrivelsesaktivitet' i kølvandet på introduktionen af det automatiske inddrivelsesvåben.
- Problemerne med EFI må ikke føre til, at der bliver gjort mindre for at inddrive de penge, som borgere og virksomheder skylder os, siger chefkonsulent Lars Eckeroth fra KL.
Læs hele artiklen hos Politiken
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.