AARHUS: Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har nu bortvist den tidligere chef for Center for Byens Anvendelse og Natur og Vejservice, Claus Pedersen. Det bekræfter kommunen over for Jyllands-Posten. Bortvisningen sker på baggrund af en række kritisable forhold, som revisionsfirmaet Ernst & Young har fundet i en igangværende undersøgelse af Natur og Vejservice og Center for Byens Anvendelse.
- I sidste uge gjorde revisionen os opmærksom på nogle forhold, som efter vores opfattelse udgør en væsentlig misligholdelse af hans ansættelsesforhold. På den baggrund har vi nu valgt at bortvise Claus Pedersen og bringe fratrædelsesaftalen til ophør, udtaler fungerende rådmand i Teknik og Miljø, Camilla Fabricius (S).
Hun har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentar til sagen. Hvilke forhold, der konkret er tale om, vil Aarhus Kommune ikke oplyse, men kommunen bekræfter, at Claus Pedersens fratrædelsesordning til en værdi af 1,4 mio. kr. frafalder som følge af bortvisningen.
I november forklarede direktør for Teknik og Miljø, Erik Jespersen, at der kan være tale om strafferetlige forhold. Han bad derfor Østjyllands Politi om hjælp til at undersøge sagen.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.