
AARHUS: Borgmester Jakob Bundsgaard (S), nuværende rådmænd Bünyamin Simsek (V) og Kristian Würtz (S), tidligere fungerende rådmand og nuværende formand for teknisk udvalg Camilla Fabricius (S) samt direktøren i den største magistratsafdeling Teknik og Miljø bliver nu undersøgt af revisionsfirmaet Ernst & Young den meget omtalte sag om en tidligere forvaltningschef, der er mistænkt for bestikkelse, underslæb og tjenesteforsømmelse. Det oplyser kommunen.
Flere partier i byrådet har kritiseret, at den øverste ledelses rolle og kendskab i sagen ikke blev belyst i en fire måneder lang undersøgelse til 1,9 mio. kr. af de to kommunale afdelinger Center for Byens Anvendelse og Natur og Vej Service. Undersøgelsen viste, at de to kommunale afdelinger blandt andet har haft mangelfuld bilagskontrol og foretaget indkøb af privat karakter for offentlige midler.
For at undgå tvivl
For at undgå enhver form for tvivl om EY’s undersøgelse på dette felt, har rådmand Kristian Würtz i konsultation med Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkepartis byrådsgrupper besluttet at bede EY om en hurtig supplerende undersøgelse, der specifikt går på at afdække, hvorvidt Kristian Würtz, direktøren i Teknik og Miljø, Erik Jespersen, økonomichef Michael Johansson og HR-chef Hanne Thalund har været vidende om de kritisable forhold i Center for Byens Anvendelse. Såfremt EY i deres arbejde finder anledning til det, kan kredsen af personer udvides.*
- Jeg synes ikke, at der må være tvivl om, hvorvidt EY målrettet nok er blevet instrueret i at afdække et eventuelt kendskab i topledelsen i Teknik og Miljø til de kritisable forhold i Center for Byens Anvendelse. Derfor er jeg glad for, at jeg i samråd med en række af byrådets partier nu kan sætte gang i en supplerende undersøgelse, der skal sikre tilliden til den samlede undersøgelse af sagen, siger rådmand Kristian Würtz.**
I januar vendte et flertal i byrådet tommelen nedad til et forslag fra SF om at indføre en whisteblowerordning blandt kommunens ansatte. Den mulighed genovervejes nu, efter at sagen har indikeret, 'at der i centerchefens organisation var en ledelsesstil, der gjorde, at medarbejdere og mellemledere var nervøse for at fremsætte kritik af centerchefens dispositioner,' oplyser kommunen.
pv +dc
De to afsnit markeret med * og ** er tilføjet efterfølgende kl. 11.45.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.