KØBENHAVN: Dagen efter endnu en sag om løndumping for 12 millioner bliver afsløret på Metro-byggeriet i København, kan 3F afsløre en ny aftale med hovedentreprenøren for tog- og banedrift på byggeriet, Ansaldo STS. Det skriver Fagbladet 3F.
- Vi har lavet en samarbejdsaftale med hovedentreprenøren for tog- og banedrift på Metroen, Ansaldo, som sikrer, at vi i fremtiden har fri adgang til alle deres byggepladser. Ikke bare på Metroen i København, men i hele landet. Vi får også mulighed for at komme i kontakt med de ansatte og organisere dem, siger Silas Grage, der er faglig sekretær for 3F BJMF, der har stået for at få aftalen i hus.
Aftalen forpligter Ansaldos fremtidige underleverandører - firmaer som GCF, der netop har måttet betale 12 mio. kr. i et forlig med 3F BJMF – til at leve op til en række krav om at overholde danske standarder for lønniveau, pension og feriepenge. Også hos Metroselskabet, der er bygherre for Metro Cityringen, skaber det glæde, at én af deres hovedentreprenører nu tager større ansvar for, at danske forhold bliver overholdt på arbejdspladsen.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.