VEJLE: Efter længere tids venten har Ankestyrelsen nu godkendt, at Vejle Kommune må lave en liste over, hvilke restauratører og madleverandører kommunen må benytte til spisning og forplejning under fx seminarer, temadage og julefrokoster. Hvis der er tale om beløb for over 10.000 kr, må der kun gøres brug af virksomheder fra listen. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Det var et snævert flertal i byrådet, der i april 2019 vedtog forslaget om en liste over leverandører, hvor der stilles krav til miljøforhold og løn- og ansættelsesvilkår. Tiltaget blev sendt til Ankestyrelsen for at få en vurdering af tiltagets lovlighed. Efter den nylige godkendelse forventer Strategi og Udbud i Vejle Kommune, at listen kan være klar i løbet af tre måneder.
Det er restauratørerne og madleverandørerne, der selv skal tilmelde sig listen, hvorefter kommunens revisionsfirma skal kontrollere, at virksomhederne lever op til kravene. Herefter vil der løbende blive foretaget stikprøver, og listen forventes at komme til at koste Vejle 79.000 kr. om året. Kommunen har allerede en lignende liste for håndværkere.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.