DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Ankestyrelsen lukker Østkraft-sag - uklart om fibernettet er lovligt

Efter tre års sagsbehandlingstid dropper Ankestyrelsen at gå videre med klage over Østkraft
8. SEP 2017 7.25

BORNHOLM: Bornholmerne får aldrig at vide, om det foregik lovligt eller ej, da elselskabet Østkraft gravede fibernet ned på Bornholm. Det fortæller DR Bornholm.

Ankestyrelsen opgiver at forfølge den klagesag over Østkraft, som har ligget på myndighedernes bord i tre år. I svaret står der, at det ikke er klart, om etableringen af fibernettet var lovligt.

Det var Dansk Industris branchesamarbejde for IT- og telekommunikation, ITEK, der mente, det ikke er en kommunal opgave at etablere og bygge bredbåndsinfrastruktur, men foretrak at frit udbud mellem de kommercielle spillere.

Daværende bestyrelsesformand for Østkraft, Knud Andersen (V), er tilfreds:

- Man skriver helt klart, at man ikke rejser sag, og så er al tvivl om lovligheden bortvejret, siger han.

I januar 2015 skrev Energistyrelsen til den daværende Statsforvaltning, at Østkraft ikke kunne bevise lovligheden af dets fibernet. Men det fremgik samtidig, at selv om fibernettet måske var ulovligt, kunne både Østkraft og kommunen slippe med en næse.

ka