På bare fem år er antallet af underleverandører til de vognmænd, der servicerer det offentlige trafikselskab Flextrafik vokset fra 171 til 947. Det viser en opgørelse, trafikselskaberne bag Flextrafik har udarbejdet for Politiken. Mangedoblingen giver både 3F, en arbejdsmarkedsekspert og transportminister Benny Engelbrecht (S) bekymringer om, at underleverandørerne hyres for at omgå arbejdsgiveransvar, sådan som det eksempelvis er set i Nemlig.com-sagen.
- Vores opfattelse er, at en stor del af underleverandørerne er såkaldt falske selvstændige, som man bruger for at forsøge at omgå de regler, som trafikselskaberne stiller i deres udbud, siger Jørn Hedengran fra 3F’s Transportgruppe.
Michael Aagaard, der er afdelingschef i Sydtrafik, oplyser at trafikselskaberne ikke har mulighed for at begrænse brugen af underleverandører. Ifølge Bjarke Refslund, der er ekspert i arbejdsmarkedsforhold og lektor på Aalborg Universitet, har trafikselskaberne dog stadig mulighed for at stille krav til løn- og arbejdsforhold, selvom deres leverandører bruger underleverandører.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.