Mens Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) venter på en redegørelse fra Atea om afregningen af de såkaldte servicegebyrer, melder Favrskov Kommune sig på banen med endnu et eksempel på, at ikke alt er foregået efter bogen hos nordens største it-leverandør, skriver Finans.
Ifølge it-chef Henrik Brix har kommunen fundet ud af, at Favrskovs to klart største indkøb hos Atea gennem de sidste tre år, ikke er blevet indberettet til SKI, sådan som Atea er forpligtet til. Dermed har Atea heller ikke betalt servicegebyret til SKI på op til 1,5 pct. af de 2,7 mio. kr., som dækker indkøb af netværks- og serverudstyr, som blev indkøbt i 2014. Tidligere har det været fremme, at indkøb for knap 23 mio. kr. i Rudersdal hos Atea ikke er blevet indberettet og afregnet, og også i Skive oplyser it-chef Michael Hviid, at man har fundet tegn på uregelmæssigheder, omend der er tale om beskedne beløb.
Ateas danske landechef Morten Felding er ikke i stand til at kommentere sagen fra Favrskov, men ifølge ham er der foreløbigt intet, der tyder på, at manglende afregninger er et større problem i Atea:
- I lyset af at vi har en omsætning på næsten 3 mia. kr. med det offentlige i Danmark, synes jeg stadig, det er fair at kalde det enkelte tilfælde, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.