
Både EU og AstraZeneca erklærer sig som sejrherre i et retsopgør om vaccineleveringer. EU-Kommissionen siger, at den har fået opbakning til sine krav til AstraZeneca, som skal levere 50 mio. doser inden 27. september.
Men det svenske-britiske AstraZeneca opfatter også afgørelsen ved domstolen som en sejr, da antallet af doser, der skal leveres, er færre end det, som EU krævede.
15 mio. doser skal leveres inden 26. juli klokken 9. Yderligere 20 mio. doser skal leveres inden 23. august, mens de sidste 15 mio. skal leveres senest 27. september. Det skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.
Skal betale bøde hvis deadline misses
Hvis den svensk-britiske producent ikke følger den pålagte leveringsplan, skal de betale 10 euro – omtrent 75 kroner - i bøde per dose, som ikke leveres i tide.
EU havde krævet 10 euro per dose per dag, et beløb, som hurtigt ville være steget til mange millioner euro.
EU sagsøgte AstraZeneca for ikke at have leveret det, som var lovet. I første kvartal fik EU kun 30 mio. af de 120 mio. vaccinedoser, der var aftalt.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtrykker tilfredshed med afgørelsen.
– Den bekræfter vores position. AstraZeneca levede ikke op til forpligtelserne i kontrakten. Det er godt at se en uafhængig dommer bekræfte det, siger von der Leyen.
Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 2,6 mio. personer med AstraZeneca-vaccinen, det er dermed den vaccine som Danmark i første omgang havde købt næstflest af. Den er dog blevet droppet i det officielle vaccineprogram, og derfor kun indgår i fritvalgsordningen, hvor vaccinen ikke er populær.
Danmark har indtil videre doneret over en halv million AstraZeneca-vacciner væk.
/ritzau/Reuters/amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.