DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Ekspert kritiserer hemmelig vaccineregning fra Practio

KORT NYT11. JUN 2021 12.55

Hvad firmaet Practio får i betaling for at vaccinere med de to kasserede vacciner fra Johnson & Johnson og AstraZeneca er en hemmelighed. I en aktindsigt som Fyens Stiftstidende har foretaget om prisen på vaccination og forudgående lægekonsultation er priserne streget over i det udleverede materiale. Årsagen er, at Region Midtjylland anser det for en forretningshemmelighed. En beslutning som Oluf Jørgensen, der er jurist og offentlighedsrådgiver ved Danmarks Journalisthøjskole, mener er problematisk. 

- Min vurdering er, at hemmeligholdelse af priser, som det offentlige betaler, er skadelig både for den demokratiske kontrol og for konkurrencen. Ifølge lovens ordlyd kan undtagelsen kun bruges, når det har væsentlig økonomisk betydning for virksomheden at undgå en aktindsigt. Dette krav blev ændret markant i 2013 med en tilføjelse i lovens bemærkninger om, at der som udgangspunkt er en klar formodning for, at aktindsigt vil skade virksomheder, siger Oluf Jørgensen.

Juristen mener, at hemmeligholdelse af priser, som det offentlige betaler for eksempelvis vacciner, er et problem for både demokratiet og konkurrencen. Før lovændringen i 2013 var det således naturligt, at offentligheden kunne se, hvad myndigheder betalte for ydelser fra private aktører.  

amp