Det er generelt anbefalelsesværdigt, at man som ordregiver afsætter ressourcer til at identificere sine egne behov og prioriteringer før igangsættelsen af et udbud. Det er dog særligt vigtigt ved gennemførsel af bæredygtige udbudsprocesser, da afdækningen har indflydelse på, hvordan det bæredygtige udbud skrues optimalt sammen.
Det er særligt relevant for ordregiver at overveje indarbejdelsen af bæredygtighed i sine udbud, hvis udbuddet eksempelvis er underlagt et stramt budget, idet bæredygtige hensyn i værste fald kan medføre en fordyrelse af anskaffelsen. Det er dog langt fra altid tilfældet.
En anden relevant faktor er ordregivers krav til anskaffelsens egenskaber. Er der tale om et standardiseret vareindkøb, der bliver foretaget som en almindelig del af ordregivers virksomhed, er det formentlig bedre at overveje at opsætte minimumsgrænser for bæredygtighed i form af mindstekrav.
Efter ordregivers afdækning af sine egne behov og prioriteringer, er det nødvendigt at undersøge, om markedet er i stand til at imødekomme de bæredygtige hensyn, som ordregiver overvejer at inddrage i sit udbud. En sådan undersøgelse kan eksempelvis ske ved afholdelse af en markedsdialog inden igangsættelse af udbuddet.
Er markedet klar til at konkurrere på bæredygtighed?
Markedets evne til at opfylde de bæredygtige hensyn, som ordregiver indarbejder i sine udbud, er afgørende for en effektiv og succesfuld udbudsproces. Ordregiver kan have de bedste intentioner og idéer til bæredygtige løsninger i sine udbud, men hvis løsningerne ikke findes på markedet, eller er uforholdsmæssigt dyre, vil det formentlig resultere i en anstrengt udbudsproces – og i værste fald risiko for annullation af processen.
Det er særligt på markeder, der er præget af aktører, som er hjemmevant i at tænke bæredygtigt, at det giver mening at bruge bæredygtigheden som konkurrenceparameter i et underkriterium til tildelingskriteriet. De potentielle tilbudsgivere vil nemlig her være klar og i stand til at modsvare ordregivers konkurrenceudsættelse med bedre og mere bæredygtige løsninger, eksempelvis i form af et nedsat CO2-forbrug.
Ordregiver har foruden grønne hensyn også mulighed for at knytte de bæredygtige hensyn op på Verdensmålene eller sociale hensyn af mere CSR-lignende karakter, eksempelvis inklusion af lærlinge, langtidsledige eller andre på kanten af arbejdsmarkedet.
I disse tilfælde er det mindre relevant hvilke løsninger, der er på markedet, da den sociale bæredygtighed på sin vis er isoleret fra selve løsningerne, der omvendt ofte har større indvirkning på den miljømæssige bæredygtighed. Det er selvsagt et udsagn med modifikationer, da eksempelvis medarbejderes arbejdsgang i produktionsfasen hænger uløseligt sammen med social bæredygtighed, herunder ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Optimal formulering af underkriterierne
Det er afgørende for formuleringen af bæredygtige underkriterier, (i) at ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet er overholdt, (ii) at de bæredygtige hensyn er konkretiseret, samt (iii) at de bæredygtige hensyn er forbundet med kontraktens genstand.
Disse tre kriterier skal være opfyldt for at inddrage bæredygtige hensyn som underkriterium til tildelingskriteriet på lovlig vis. Det gælder i øvrigt generelt for indarbejdelse af bæredygtighed i et udbud.
Formuleringen af de konkrete bæredygtige underkriterier afhænger selvsagt af den enkelte anskaffelse, men der kan efter vores opfattelse opstilles følgende pejlemærker til formuleringen, som vil sikre en effektiv anvendelse af bæredygtigheden:
- Sørg for at koble bæredygtigheden op på en uvildig standard, eksempelvis DGNB-certificering indenfor byggeriet.
- Anvend objektivt konstaterbare målestokke, eksempelvis ved anvendelse af livscyklusomkostninger.
- Stil krav om kendte bæredygtige teknologier, eksempelvis ved at tillægge andelen af elbiler en positiv vægt ved udbud af vinduespolering eller lignende.
- Hvis der er tale om bæredygtige hensyn af social karakter, kan der med fordel henvises til UN Global Compact, blandt andet princip 3-6, eller Verdensmålene, blandt andet nr. 8, nr. 10 eller nr. 17.
Chris Bruus Christensen og Louise Jacobsen er advokater ved Bird & Bird,
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
