- Vi har mistet tilliden til Kolls & Ko og har i dag opsagt samarbejdet med dem.
Så klart udtrykker Rene Jørgensen, direktør i skolemad.nu sig. Han synes ikke, forklaringerne fra Kolls & Ko hænger sammen.
Catering-firmaet Kolls & Ko i Køge blev i denne uge meldt til politiet for at overskride temperaturen på en lang række sundhedsskadelige fødevarer, der var parat til at bliver kørt ud til 270 skolebørn på sjællandske skoler. Fødevarestyrelsen anmeldte firmaet, fordi de fandt maden direkte sundhedsskadelig.
- Det kan vi ikke stå inde for, og derfor skal vi finde en ny leverandør til de sjællandske skoler, siger Rene Jørgensen.
Skolemad.nu har cirka 15 leverandører, og de leverer på fjerde år skolemad til nu ca. 75 skoler over hele landet.
- Vi arbejder på at finde en ny leverandør, der kan tage over lige efter påske, og vi tjekker jo nye leverandører ved at være ude at snakke med dem, se køkkenet, se dem an og vurdere dem, pointerer Rene Jørgensen og tilf'øjer:
- Vi er normalt i tæt dialog med leverandørerne og tjekker deres smileys, men vi er ikke stolte af den sag her. Det er en træls situation for alle parter.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.