
SILKEBORG / RANDERS / VIBORG: Da det private plejefirma Cenz Service Partner gik konkurs stod medarbejdere, skattevæsnet, og banken tilbage med en regning på over ni millioner kroner. Kommunerne Silkeborg, Randers og Viborg måtte med dags varsel skaffe personale til flere hundrede borgere, da det private plejefirma pludselig lukkede ned.
Allerede dagen efter blev medarbejderne tilbudt arbejde i et andet firma, Midtjysk Pleje og Erhverv. Det nye selskab tilbyder ifølge Fagbladet FOA hjemmepleje i Randers, Silkeborg og Viborg ligesom det gamle selskab. Flere borgere, der fik hjemmepleje fra Cenz, er blevet kontaktet af det nye firma - de fik tilbudt at få de samme hjælpere, som de havde i Cenz. De skulle bare vælge Midtjysk Pleje som ny leverandør.
Ejerne af det konkursramte selskab, Carsten Nielsen og Steen Petersen, har officielt ikke noget at gøre med det nye plejefirma. Altså lige bortsat fra, at firmaet er stiftet af Steen Petersens kone Linda Petersen, og den tidligere direktør i Cenz, Carsten Nielsens tidligere samlever og medarbejder er direktør i det nye firma. Professor i Jura ved Aalborg Universitet og ekspert i selskabsret Erik Werlauff vurderer, at alt tyder på, at der reelt var tale om virksomhedsoverdragelse maskeret som en konkurs.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.