dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

CO2-fangstprojekt får Odsherred til at overveje exit fra affalds-fællesskab

KORT NYT
25. AUG 2025 7.17

ODSHERRED: Odsherred Kommune overvejer at forlade det fælleskommunale affalds- og energiselskab Argo for ikke at stå i vejen for et CO2-fangstprojekt, der skal genanvende CO2 fra røggasser. Det siger kommunens borgmester, Karina Vincentz (Nyt Odsherred) til Sjællandske Nyheder.

- Der er ikke tvivl om, at det er et godt projekt og et vigtigt projekt, men det er ny teknologi og en usikker økonomi, som vi ser det, siger hun til mediet, hvorfor Odsherred ikke vil stå i vejen for, at de andre otte kommuner kan gå videre med projektet. Da der skal være enstemmighed blandt alle for at gå videre med projektet, er en udtræden af selskabet en nødvendighed.

Årsagen til, at Odsherred ikke vil være med, skal i højt grad findes i deres usikre økonomi, særligt efter en tidligere sag i Odsherred Forsyning. Borgmesteren siger, at der i øjeblikket ikke er nogen politikere i Odsherred, der vil starte et nyt, risikofyldt projekt op. Argos CO2-fangstprojekt koster omkring 1-2 mia. kroner og afhænger af statsstøtte fra CCS-puljen. De otte andre kommuner i selskabet er Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns.

/mar

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/co2-fangstprojekt-faar-odsherred-til-at-overveje-exit-fra-affalds-faellesskab

GDPR