Udenlandske virksomheder har stor appetit på at slå sig ned i Danmark, og det kan især mærkes i hovedstadsområdet. Sidste år har 23 udenlandske virksomheder etableret sig på Sjælland, mens yderligere otte har udvidet deres danske afdelinger. Det viser årsrapporten fa Copenhagen Capacity.
Fem virksomheder ligger i Nordsjælland og to af de nyetablerede har slået sig ned i Niras Green Tech Hub i Allerød. Hubben er et 5000 kvadratmeter stort iværksættermiljø med kontor, lager og mulighed for produktion. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
- Der er politisk fokus på bæredygtigt byggeri, energi og den grønne omstilling, men det er først i løbet af sidste år, at vi har fået sager indenfor de områder, fortæller Copenhagen Capacitys direktør, Asbjørn Overgaard, der var spændt på, om placeringen i Niras Green Tech Hub ville være attraktiv nok for udenlandske iværksættere.
- Nøglen er samarbejdet med NIRAS, som fungerer rigtig godt. Mange vil gerne sidde sammen med andre, der ligner dem selv og som kan åbne et netværk til samarbejdspartnere og kunder i Danmark, så det er vi meget glade for, at vi kan pege på, siger Asbjørn Overgaard til Frederiksborg Amts Avis.
I følge årsrapporten bidrager det samlede antal udenlandske investeringer med mere end 1800 nye arbejdspladser og en samlet forøgelse af BNP på hele 7,5 mia. kr. Det er 24 procent mere end 2021, der var det hidtidige rekordår.
- Det her understreger, at vores arbejde virker, for nok er der stor interesse for at komme til Danmark, men vi er i hård konkurrence med andre europæiske storbyer - både når der kommer til virksomheder og arbejdstagere. Og så har vi held til at tiltrække virksomheder, der har en særlig høj værdi for os som samfund, siger Asbjørn Overgaard.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.