SØNDERBORG: I slutningen af maj sendte Sønderborg Kommunes Borgerservice et brev ud til alle kommende folkepensionister med en opfordring til og en vejledning i at ansøge om folkepension digitalt. Det gav pote, fortæller kommunen. I juni søgte 6 procent deres folkepension på internettet. Måneden efter lykkedes det hele 84 procent at finde vej gennem den digitale løsning.
- Vi har fået rigtige gode tilbagemeldinger fra dem, der har søgt deres folkepension digitalt. Der er flere, der har ringet ind bare for at fortælle, at det var let at finde ud af, når de fulgte den guide, vi havde sendt ud, siger Kim B. Ravn-Petersen, teamleder i Borgerservice.
Sønderborg Kommune har netop modtaget 2,3 mio. kr. fra Socialministeriet til et projekt, der skal hjælpe særligt de ældre med at blive klar til nutidens digitale udfordringer.
Til sammenligning bruger omkring 50 pct. af forældrene til små børn den digitale pladsanvisning, når de skal skrive deres barn op til institution. Og kun 20 pct. af den yngre generation sætter sig foran computeren, når de søger boligydelse. Tallene fra Sønderborg bekræfter resultatet af en ny landsdækkende rapport, der viser, at selv om de unge i aldersgruppen 18-35 år er online det meste af tiden, er de digitalt bagud, når det kommer til det offentliges tilbud om digital selvbetjening.
bi
Diagrammet nedenfor viser, hvor mange procent af dem, der fylder 65 år i den pågældende måned, der søger om folkepension via den digitale selvbetjeningsløsning på nettet. Den 4. september havde 78 pct. af denne måneds ansøgere, søgt deres folkepension digitalt. Tallene er fra Sønderborg Kommune.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.